Boligforeningen AAB søger Energi/Varmekonsulent med erfaring inden for vvs, varme, ventilation og CT Job in København 2300, Hovedstaden Denmark

 Vil du være med på vores stærke hold af medarbejdere, der arbejder med drift og vedligeholdelse?

 

Så har vi brug for dig i Driftsafdelingen, som har ansvaret for den løbende planlægning og udførelse af drift og vedligeholdelse af ca. 100 boligafdelinger i Storkøbenhavn.

 

Ansvar og ansvarsopgaver

Du har i samarbejde med faggruppens øvrige medarbejdere ansvar for bygningsregistrering, planlægning og kontrol af vedligeholdelses- og fornyelsesaktiviteter. Dit fokusområde vil være boligafdelingernes tekniske installationer og sikringen af energioptimerende driftsløsninger. Du vil få det daglige ansvar for driften af nogle store varmecentraler, som AAB administrerer.  

 

Herudover er dine primære arbejdsopgaver:

·         Instruktion af ejendomsfunktionærer i installationernes opbygning og driftshåndtering

·         Sikring og forebyggelse mod legionella i boligafdelingernes varme brugsvandssystemer

·         Sikring og forebyggelse mod skimmelsvamp

·         1-års og 5-års gennemgang på nybyggeri og store renoveringssager på installationsdele

·         Aktiv deltagelse i digitaliseringen af fagområdets forretningsgange og dokumenthåndtering

·         Udvikling af AAB’s boligafdelinger til at blive endnu mere grønne og energibesparende

 

Din profil

Det er vigtigt for os, at du har et indgående kendskab til installationsområdet, og du må gerne have høstet dine erfaringer via arbejde i den almene sektor. Herudover forventer vi, at du er en engageret, inspirerende og udviklingsorienteret person, der har den omhyggelighed, som er nødvendig for at sikre en sund og energirigtig bygningsdrift. Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejds- og formidlingsevner, så vores afdelingsbestyrelser og beboere får den bedste rådgivning.

 

Vi tilbyder

Et spændende job i en dynamisk afdeling med engagerede kolleger, som værdsætter faglig sparring og godt humør. Vi er en organisation i rivende udvikling med mod på fremtiden. Som medarbejder hos os får du et selvstændigt job med faglige og personlige udfordringer, samt en god lønpakke med pensionsordning i henhold til gældende overenskomst.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Dan Kristoffersen på telefon 33 76 01 27

 

Send din ansøgning til

Vi modtager udelukkende ansøgninger fra ansøgere, der har søgt online.

 

Ansøgningsfrist

Torsdag den 12. april 2012, kl. 12.00.