Butikssælger til Telia Shop Esbjerg Job in Esbjerg, Syddanmark Denmark

Sælg løsninger, ikke produkter

Som butikssælger i vores Shop i Esbjerg får din indsats en direkte indflydelse på Telias fortsatte udvikling og succes. Du får en udfordrende hverdag i en travl virksomhed, hvor du ud over ansvaret for dit eget salgsbudget også kan se frem til en lønpakke bestående af en god grundløn og provision uden loft. Med andre ord: Du kan selv bestemme, hvor meget du vil tjene.

Det er motiverende at være en uundværlig del af organisationen, og du kan se frem til at arbejde sammen med dygtige kolleger, der også elsker at skabe imponerende resultater.

Relationsbygning, seriøs rådgivning og fuld fart fremad

En grundig oplæring i vores forretning og organisation vil give dig en stor viden om alle de nyeste mobile produkter. Det har du nemlig brug for i dit daglige arbejde med at afdække kundernes behov og rådgive dem om, hvad de skal købe. Kunderne ved ofte ikke selv, hvad de har brug for, og vi lægger stor vægt på, at du sælger løsninger og fordele – ikke kun tekniske produkter.

Vi er gode. Men vi kan helt sikkert blive bedre. Og det skal du hjælpe os med. Vi forventer derfor, at du hurtigt kommer ud af busken og fortæller os om dine ideer til salgsfremmende aktiviteter. Når det passer ind i vores arbejde i butikken, deltager du desuden i salgsfremmende aktiviteter i nærområdet. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og din vagtplan fastlægger du sammen med butikschefen, som du også refererer til.

Relationsbygger med masser af gå-på-mod, is i maven og lyst til at have travlt

Naturligvis er du serviceminded, energisk og ansvarsbevidst. Og selvfølgelig er du god til at bevare overblikket, når det lørdag formiddag vælter ind med 14-årige kunder, der vil bruge deres konfirmationspenge på nye mobiler. Endnu vigtigere er det, at du har et par års erfaring med servicefag og kundepleje. Hvis du har den rette indstilling og en pletfri straffeattest, er vi faktisk parat til at lære dig alt.

Du bliver en del af et stærkt hold, så ud over at kunne køre dit eget show, er det vigtigt, at du også er en god og empatisk holdspiller.

Arbejdssted
Esbjerg

Ansøgningsfrist
Snarest

Tiltrædelse
Snarest

Kontakt og ansøgning

Du er velkommen til at ringe til Distrikschef Kent Bloch Sørensen på telefon 2610 0601, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ellers ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit cv. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Telia har været på det danske marked siden 1995 og er med sine ca. 1.5 mio. kunder i dag det tredjestørste teleselskab i Danmark. Telia leverer mobiltelefoni, bredbånd, dataløsninger, fastnettelefoni og digitale TV-løsninger til både privat- og erhvervskunder med en vision om at tilbyde kunderne pålidelige, innovative og enkle kommunikationstjenester. Til at understøtte de mange teknologiske muligheder har Telia et stærkt netværk i hele landet, som hele tiden udbygges til at blive endnu bedre.