Centerchef Jylland/Fyn

 

Beckers Maling har succes på det danske og nordiske malermarked og ønsker at styrke organisationen med en professionel Centerchef vest for Storebælt. Beckers Grossistcentre servicerer primært professionelle malermestre.

 

Som Centerchef får du det overordnede ansvar for drift og kundetilfredshed i Beckers Grossistcentre i Kolding, Århus, Esbjerg og Odense. Du skal lede, motivere og inspirere 4 af de 10 ansatte i de 4 centre, men du skal også fungere som daglig leder af Beckers Grossistcenter i Kolding, hvor der er 2 ansatte. Grossistcentrene i Esbjerg, Århus og Odense styres i dagligdagen af en lokal Afdelingsleder, som kommer til at referere til dig. Du kommer til at referere til firmaets administrerende direktør.

 

Jobbet som daglig leder i Kolding indebærer, at du kommer til at indgå i den daglige drift af centret.

Arbejdsopgaverne spænder vidt. Fra daglig ledelse af personalet, styring af salgsaktiviteter i samarbejde med salg og marketing, kundeekspedition og rådgivning, varebestilling, toning af maling samt alle mulige andre opgaver i fællesskab med afdelingens ansatte.

 

Den kandidat vi leder efter, har ledererfaring, brancherelateret uddannelse, kendskab til effektiv drift af  et grossistcenter samt professionelle maleres arbejdsdag.  Som person er du meget serviceminded og initiativrig. Du har let ved at omgås andre og er effektiv og energisk. Du har et fleksibelt tankesæt og ser muligheder frem for begrænsninger.

 

Derudover forventer vi at du har:

 

Arbejdstid: Mandag - torsdag.  Kl. 7.00 -15.30. Fredag kl. 7.00 -15.00.

Arbejdssted: Primært Kolding

 

Løn: Du tilbydes en lønpakke bestående af fast løn, pension, sundhedsforsikring, mobiltelefon og internet.

Ansøgning: Human Selection bistår Beckers Maling med udvælgelsen til denne stilling, og du bedes derfor sende din ansøgning mærket Centerchef Beckers Grossistcentre hurtigst muligt via Monster

 

Medsend gerne vellignende farvefoto af dig selv.


Ansøgningsfrist:
Vi indkalder løbende til samtaler til jobbet.


Kort om Beckers Maling A/S

Beckers Maling er en af Skandinaviens førende virksomheder indenfor farve- og lakbranchen. Beckers Maling leverer malerprodukter og tilbehørsprodukter til detailhandelen og malermestre i hele Danmark.

Virksomheden indgår i Finske Tikkurila, der beskæftiger ca. 4.000 personer globalt. Det danske domicil er beliggende i Vallensbæk.

Yderligere information om Beckers Maling på: www.beckers.dk