Computer vision konsulent med fokus på robotteknologi Job in Odense, Syddanmark Denmark

Center for Robotteknologi i Odense, der er en del af Teknologisk Institut, udvikler, optimerer og anvender innovative robotløsninger. Vi har brug for dig, der som konsulent er kreativ og anvendelsesorienteret med nye ideer til teknologibaserede løsninger baseret på computer vision og andre sensorteknologier. Du har med engagement og erfaring lyst til at deltage i udviklingsprojekter og kundeopgaver i samarbejde med førende europæiske virksomheder og forskningsinstitutioner.

Forskning, udvikling og formidling

Du kommer til at indgå i alle vores forretningsområder, og dine arbejdsopgaver ligger inden for følgende områder:

        Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter

        Kundekontakt og salg af opgaver til private virksomheder og offentlige myndigheder

        Kreativitet, nye ideer og udarbejdelse af ansøgninger

        Bygning af demonstratorer og prototyper

        Gennemførelse – fra ide til idriftsættelse – af højt automatiserede robotsystemer

        Formidling; anvende og viderebringe den opbyggede ekspertise og viden til brugere

        Vejledning af studerende ved gennemførelsen af forsknings- og udviklingsprojekter

        Udarbejdelse af artikler til videnskabelige konferencer og til nyheds- og faglige medier

        Etablering og udbygning af netværk til internationale forsknings- og innovationspartnere

Du arbejder tæt sammen med projektledere, kunder og samarbejdspartnere, ligesom du har mulighed for at bidrage med udviklingen af nye projekter.

Computer vision baggrund

Du er formentlig uddannet ingeniør, gerne på Ph.d. niveau, med computer vision baggrund og har en relevant erhvervserfaring.

Du har et stærkt kendskab til og interesse for et udsnit af disse områder: Real-time tracking, 3D imaging, scanning, kamerateknik, modeller og kalibrering, billedbehandling, industriel machine vision, machine learning.

Du er fortrolig med følgende programmeringssprog: C++, C, OpenCV, GPGPU, CUDA, Octave og kommercielle CV libraries.

Du bliver en del af et innovativt miljø, der arbejder på forkant med den teknologiske udvikling. Derfor tager du også selv initiativ, du arbejder målrettet, og du er kreativ og motiveres af faglige udfordringer.

Center for Robotteknologi

Du vil blive en del af et center med 40 engagerede kolleger, som udvikler og implementerer nye teknologier i eksisterende og nye produkter inden for følgende seks forretningsområder; fremstillings- og fødevareindustri, sundheds- og velfærdssektoren, grønne robotter i landbrug, havebrug, skovbrug og gartneri, arkitektur, byggeri, performative rum og inden for leg, læring og oplevelsesindustri.

Vi samarbejder med virksomheds- og forskningspartnere, fundraiser og skriver projektansøgninger og bygger og demonstrerer løsninger. Derudover tester, måler og dokumenterer vi effekter. Vi anvender viden, der er unik på verdensplan, og vi spreder robotteknologien til nye felter via formidling og netværksudvikling på flere fronter.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest den 24. januar 2012. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kurt Nielsen på telefon 72 20 22 11. Vi afholder løbende samtaler.

Om Teknologisk Institut

Viden er vores vigtigste ressource, og vores specialister er blandt de dygtigste inden for deres felt. Vi har en stærk profil inden for forskning og udvikling, såvel nationalt som internationalt. Vores laboratorier er i verdensklasse og afgørende for, at vi bidrager til dansk erhvervslivs globale konkurrenceevne.

Teknologisk Institut skaber teknologisk og ledelsesmæssig fornyelse i samarbejde med virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner i hele verden. Vi gennemfører rådgivnings- og standardiseringsaktiviteter, og vi styrker arbejdsmarkedets kompetencer som Danmarks største kursus-, certificerings- og foredragsvirksomhed.

Læs mere om vores strategiområder her http://www.teknologisk.dk/28495

Se vores øvrige ledige stillinger her: http://www.teknologisk.dk/5375,2

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Ansøgningsfrist

2. april

Arbejdssted

Odense

Hjemmeside

http://www.teknologisk.dk

 

Open all references in tabs: [1 - 3]