Dynamics AX konsulent (Finans) Job in Aarhus, Midtjylland Denmark

Så kan vi tilbyde dig en udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med spændende og komplekse projekter – såvel national som internationalt. Du får en central og afgørende rolle i de enkelte projekter, da din evne til at forstå kundens forretning og processer i høj grad er med til at sikre den rette løsning. Du vil ligeledes få produktansvar samt være med i de kommende AX strategier og planer for Columbus IT hvilket også medføre involvering og viden omkring Dynamics AX2012. Du får endvidere gode muligheder for faglig sparring, da vi beskæftiger omkring 80 Dynamics AX-konsulenter og udviklere i Danmark. 

Samtidig bliver du en del af en international koncern med en mere end 22 år lang tradition, som kun de færreste i denne branche kan prale med. Vi er i dag 250 medarbejdere i Danmark fordelt på vores afdelinger i Aarhus, Aalborg og Ballerup.  

 

Din rolle..

Som senior forretningskonsulent fungerer du som bindeled mellem projektlederen, kunden og systemkonsulenterne i det enkelte projekt. Du sparrer med systemkonsulenterne omkring løsningsdesign og samarbejder med projektlederen om projektplaner og aktiviteter med udgangspunkt i Microsoft SureStep modellen.

 

Du sikrer den røde tråd gennem projektfasen..

Du er ansvarlig for, at de elementer og områder, der indgår i det enkelte projekt, er konsistente og sammenhængende. Via din indsigt i kundens forretning er det ligeledes dig, som løbende sørger for, at kundens forretningsmål er forankret i løsningen. I samarbejde med konsulenterne analyserer og dokumenterer du forretningsprocesser og arbejdsgange og rådgiver kunden løbende. 

 

Dynamics AX ekspert..

Du har solid erfaring inden for økonomistyring og rapportering. Det er bestemt en fordel, hvis du allerede har erfaring fra en stilling som Dynamics AX forretningskonsulent. Du kan dog også sidde som eksempelvis controller og have flere års erfaring med Dynamics AX. Det er dog vigtigt, at du besidder en solid teknisk viden om løsningerne samt implementeringen af dem. Dette har givet dig en ballast til at indgå i en kvalificeret dialog om løsningsdesign og integration både internt i Dynamics AX og mod de øvrige software produkter. Da vi er en international virksomhed, er det selvfølgelig vigtigt, at du taler og skriver engelsk på højt niveau.

 

Du har en god forretningsforståelse og er stærk kommunikativt..

Din gode forretningsforståelse er endvidere essentiel for denne stilling, da den giver dig grundlaget for at vide, hvad der skaber værdi for kundens forretning. Vores måde at angribe projekter på er systematisk og metodisk, og det er væsentligt, at du formår at arbejde inden for de givne rammer i projekterne og forstår vigtigheden i at overholde og følge op på projektplaner. Du får en udadvendt rolle, med en bred kontaktflade både internt og ekstern og din evne til at kommunikere professionelt på alle stillings- og vidensniveauer er derfor vigtig.

 

Hvad tilbyder vi..

Vi tilbyder dig en attraktiv medarbejderpakke med god løn, bonusordninger, fleksible benefits og medarbejdergoder Vi har vedvarende fokus på stresshåndtering og work/life balance, og du har gode muligheder for fleksibelt at tilrettelægge dine egne arbejdsopgaver fra kontoret og hjemmearbejdspladsen. I store projekter vil der være perioder med spidsbelastninger, men hvor du selvfølgelig har mulighed for at afspadsere efterfølgende.

 

Kontakt os..

Yderligere informationer omkring stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef John Sinnbeck på telefon 70 20 50 00