Leder af personalejuridisk rådgivning Job in Nordborg, Syddanmark Denmark

Jobnummer: DK03007


Kan du fortolke komplekse juridiske problemstillinger og servere dine vurderinger som enkle og forståelige løsninger for ledere og medarbejdere? Brænder du for projekt- og personaleledelse? Så har vi det helt rigtige job til dig som teamleder af vores personalejuridiske afdeling i People Services Denmark. Stilling indeholder en høj grad af kompleksitet og afdelingen har stor bevågenhed i organisationen. Du får således et stort ansvar og mange samarbejdspartnere på alle niveauer i Danfoss.

 

Rådgivning, ledelse og projektledelse

Dit fokus bliver at sikre professionel og konsistent håndtering af personalejuridiske forhold, og du beskæftiger dig med flere medarbejdergruppers totale livscyklus fra ansættelse til afskedigelse. Du følger med i udviklingen inden for området og er garant for, at vi løbende forbedrer og tilpasser vores processer og arbejdsmetoder. Afdelingen har fire engagerede medarbejdere, som du leder og udvikler. Sammen arbejder I på forskellige projekter, som du er ansvarlig for at bringe sikkert i mål og få implementeret.

Stillingen inkluderer også:

                    Fortolkning og rådgivning ift. arbejdsmarkedsretlige spørgsmål – fx overenskomstmæssige problemstillinger

                    Fortolkning og sagsbehandling vedr. interne politikker og standarder

                    Præventivt personalejuridisk arbejde – bl.a. undervisning og formidling af regler og retningslinjer inden for området

 

Robust og forretningsorienteret jurist og erfaren leder

Du har en baggrund som cand.jur. eller cand.merc.jur. og flere års erfaring fra et lignende job. Derudover er du en erfaren projektleder/leder, der evner at opnå resultater og sikre korrekte processer gennem andre. Du brænder for både arbejdsmarkeds- og arbejdsret, ligesom du motiveres af at opnå resultater inden for dit felt i samarbejde med kolleger og medarbejdere. Du arbejder systematisk og metodisk, og du evner både at gå i detaljen og have fokus på helheden. Formidling af komplekst materiale på en enkel måde er absolut en af dine stærke sider, og du har altid fokus på de løsninger, der fungerer i forretningen. Sidst men ikke mindst er du god til at identificere, implementere og forankre nye metoder og processer i organisationen.

 

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet,

er du velkommen til at kontakte HR Director Mikkel Mørch på 2383 9209.

 

Danfoss er en global leder inden for energieffektive løsninger. Et job hos os betyder derfor, at du er med til at hjælpe vores kunder med at spare energi og dermed bekæmpe klimaforandringer. Vores kernekompetencer er køling af fødevarer, aircondition, styring af varme i bygninger og hastighedsregulering af elmotorer – ligesom vi leverer løsninger inden for vedvarende energi så som solenergi. Derudover omfatter Danfoss koncernen også selskabet Sauer-Danfoss, der er blandt verdens førende producenter af mobilhydraulik. Vi har opbygget vores kompetencer inden for energieffektive løsninger i snart et helt århundrede, og vores tilgang til tingene er karakteriseret ved pålidelighed, innovation og fortræffelighed. I dag beskæftiger Danfoss omkring 24.000 medarbejdere globalt og har mere end 100 salgsselskaber verden over. Læs mere om Danfoss; http://www.danfoss.com, og vores energieffektive løsninger; http://www.danfoss.com/SolutionsReady /.