Salgs- og forretningsansvarlig Job in København, Hovedstaden Denmark

Salgs- og forretningsansvarlig kollega med godt købmandskab søges!

Columbus Travel brænder for rejser og oplevelser – Gør du også?

Til udvikling og styrkelse af Columbus Travel, som er ”lillebror” til Albatros Travel, søges en handlekraftig og resultatorienteret salgs- og forretningsansvarlig kollega. I stillingen får du det direkte ansvar for at videreudvikle og sikre fremdriften i Columbus Travel. Columbus Travel arbejder ud fra høje kvalitetskrav og producerer rejser til de fleste verdensdele.

Jobbet

Som salgs- og forretningsansvarlig skal du vækste, markedsføre og sælge Columbus’ nuværende produkter og forestå en sideløbende udvikling af nye koncepter, produkter, rejsemål og forretningsmuligheder.

Der er tale om et spændende og udfordrende job, hvor du med din professionelle gennemslagskraft og købmandskab skal medvirke til at fastholde, udbygge og gøre Columbus Travels førende indenfor sit forretningsområde i rejsebranchen.

Hovedfokus vil være på opnåelse af ambitiøse vækstmål, forretnings- og brandudvikling samt viljen til at skabe værdi og resultater sammen med resten af organisationen.

I stillingen refereres direkte til den administrerende direktør for Albatros Travel.

Med jobbet følger der ca. 30 rejsedage årligt.

Din profil

Som salgs- og forretningsansvarlig har du en solid erfaring fra rejsebranchen og besidder et stort destinationskendskab. Du har en sælgende købmandsprofil, hvormed du er lynhurtig til at se muligheder på markedet og dermed har en ”næse for”, hvad kunderne gerne vil have. Du fremstår som en dygtig forhandler med sans for kvalitet og pris.

Du evner at bevare overblikket og arbejder systematisk. Du har flair for statistik og er fuld af idéer til initiativer og tiltag vedrørende produktion, udvikling og salg af rejser.

Du er relationsorienteret og en entreprenør af natur. Dette i dit såvel interne som eksterne virke. Du trives med et selvstændigt og autonomt virke, men fremstår også som en teamplayer der kender vigtigheden af team- og samarbejde.

Som person er du serviceminded, kreativ, udadvendt, konstruktiv og trives i høj grad med konkurrence.

Da Columbus Travel er en international virksomhed der arbejder tæt sammen med kolleger og samarbejdspartnere i udlandet, er det vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk flydende. Dette i såvel skrift som tale.

Du tilbydes

Et meget spændende og alsidigt job i en positiv, uformel og resultatorienteret virksomhed, der arbejder med hjerte, hjerne og holdning.

Columbus Travel er en del af en ambitiøs organisation med stor succes, sjove arbejdsdage og gode vilkår. Du får gode og dygtige kollegaer og en arbejdsdag i en travl men god atmosfære krydret med masser af muligheder og inspirerende rejseaktiviteter.

Du får stor indflydelse på din hverdag og en løn der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning og spørgsmål rettes til rekrutteringsfirmaet Dahl Kjærgaard Human Resources som håndterer rekrutteringsopgaven. Du skal derfor sende din ansøgning og dit CV via nedenstående ansøgningslink.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen og Columbus Travel ved at kontakte nedenstående kontaktperson fra Dahl og Kjærgaard.

Vi gør opmærksom på, at vi benytter en løbende rekrutteringsproces, hvorfor der ikke er anført en ansøgningsfrist. Stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Albatros Travel

Albatros Travel har i mere end 25 år været storleverandør af spændende rejser til det danske folk. Vi er et 100 % danskejet rejsebureau med mere end 110 engagerede medarbejdere på kontoret. Samtidig kan vi prale af at have Danmarks største udvalg af oplevelsesrejser med dansk rejseleder og har over 300 kompetente rejseledere, der har verden som deres arbejdsplads.

Læs mere på www.albatros-travel.dk og www.columbustravel.dk

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Tiltrædelse

Snarest muligt

Arbejdstid

Heltid

Arbejdsdage

Dag

Arbejdssted

København

Yderligere oplysninger fås hos

Jesper Dahl Hede
Telefon: +45 7020 4480

Hjemmeside

http://columbus-travel.dk

 

Open all references in tabs: [1 - 3]