Salgsdirektør Job in Arden Stationsby, Nordjylland Denmark
Driv salget • styrk produktporteføljen • skab succesen
Med reference til den adm. direktør for Qubiqa A/S ansættes en salgsdirektør, da den nuværende søger nye udfordringer. Som salgsdirektør står du i spidsen for en stab af kompetente sælgere, der agerer globalt. Det overordnede ansvar for udviklingsafdelingen ligger også hos salgsdirektøren, hvilket sikrer, at innovationen sker på baggrund af et solidt kendskab til markedet.
Salgsdirektøren skal implementere strategien for området og får et meget selvstændigt ansvar for at lægge planerne og iværksætte de rette tiltag. Ledelsen af afdelingen vil fylde meget af hverdagen, men der vil også være tid til at besøge kunder og derved understøtte salgsindsatserne. Kendskabet til kundernes behov bliver desuden dit fundament for at træffe de rigtige beslutninger om produktudviklingen i samråd med den øvrige ledelse.
Salgsledelse i internationalt perspektiv
Den rette kandidat er vant til at agere internationalt og evner at skabe relationer på forskellige niveauer i de store organisationer. Du mestrer engelsk på forhandlingsniveau og kender til de kulturelle forskelle på de nære markeder. Samtidig har du lyst til at rejse ca. 60 dage om året og trives med, at salgsarbejdet kan være komplekst og langsigtet.
En god teknisk forståelse og kendskab til de grundlæggende processer i en produktions-, handels- eller logistikvirksomhed er en forudsætning for succes i jobbet. Samtidig har du en stærk kommerciel ballast, som gør, at du mestrer forhandlinger og har den skarphed, der skal til for at styrke indtjeningen.
Teknologi med potentiale
Qubiqa Logistics er en veldrevet forretning, hvor man evner at skabe synergi mellem udvikling, salg og service. Dermed har den kommende salgsdirektør fundamentet på plads i forhold til at udfolde potentialet. Du kommer til at indgå i den strategiske ledelse af forretningsenheden og vil dermed få afgørende indflydelse på de centrale beslutninger. For den rette kandidat er her muligheden for at udvikle sig personligt og fagligt i en attraktiv virksomhed, hvor man lægger vægt på engagement og innovation, og hvor det er naturligt at sætte ambitiøse mål.
Finder du jobbet interessant, kan du søge det på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-499-48073) og vedhæfte ansøgning og CV.