Webudvikler Job in København, Hovedstaden Denmark

 - til succesrigt internetforlag

Jobbet / Arbejdsopgaver

Til vores kunde Clio Online søger vi en dygtig og erfaren webudvikler til udvikling af nye og eksisterende produkter. Du vil indgå i et team på 7 engagerede medarbejdere, som har det fælles mål at udvikle webløsninger af en høj teknisk kvalitet og med de nyeste teknologier. Det er vigtigt for teamet, at de tager sig tid til at løse tingene på den rigtige måde.

De benytter udelukkende open source værktøjer og baserer løsningerne på MySQL/PHP-platformen. De fleste af deres produkter bruger et af verdens mest udbredte open source CMS-systemer: TYPO3. Hvis du ikke kender dette, vil du få oplæring i det.

Faglige kvalifikationer

Du har en del års erfaring med webudvikling, herunder SQL, PHP, XHTML, JS, CSS og kendskab til flere af følgende teknologier: MySQL, jQuery, MVC, Git, Debian, Apache. Det vil naturligvis være en fordel, hvis du allerede har erfaring med TYPO3, men det er ikke et krav. Du har interesse for og måske erfaring med content management systemer.

Personlige egenskaber

Du er nysgerrig og vil gerne lære nye metoder og teknologier. Desuden har du en høj faglig stolthed og afleverer kun ting af højeste kvalitet. Du har lyst til at arbejde med mange forskellige opgaver og vil gerne sætte dit præg på afdelingen. Du har udpræget sans for omhyggelighed, og har en god disciplin med hensyn til at teste dine ting til bunds.

Du tilbydes

Du bliver en del af et dynamisk miljø med ca. 30 kollegaer og stor faglig sparring, og respekt for den enkelte udviklers arbejdsrutiner. Omgangstonen er uformel og humoristisk på arbejdspladsen i centralt beliggende lokaler på Vesterbro i København. Her er gode faciliteter og bl.a. en god frokostordning. Se mere på www.clioonline.dk

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt.

Bloom - rekruttering og HR rådgivning har siden 2003 specialiseret sig i at finde de rette medarbejdere til IT, elektronik og andre højteknologiske virksomheder samt specialister til store virksomheders IT- og udviklingsafdelinger – dette gælder både til faste stillinger samt til freelance opgaver. Vi yder også HR rådgivning til mindre virksomheder. Med kontorer i København og Århus servicerer vi virksomheder over hele landet. Se mere på www.bloom.dk